Kender du krammemødet? Det gør de i Hørsholm Kommune!

Af: Claus Sneppen

Hvad betyder nærhed og ritualer for samarbejdet, og den værdi vi skaber når vi mødes?

Hørsholm Kommune forbyder kram mellem politikere og embedsmænd (Berlingske 20. september 2018). Det har kommunens borgmester, Morten Slotved (K), gjort klart over for kommunens øvrige politikere. ”Der er en signalværdi i det, hvis politikere og embedsmænd er for gode venner. Kommunen er en arbejdsplads, og vi befinder os i professionelle situationer”.

Krammepolitik er signalpolitik, og fysisk adfærd er en meget effektiv måde at kommunikere på. I 70´erne påviste den iranske psykolog Albert Mehrabian, at kropssprog og stemmen udgør en væsentlig del af vores kommunikation, og i høj grad påvirker opfattelsen af afsendertroværdigheden hos modtageren (forsøget som blev fortolket i 54-28-8 pct reglen med reference til kropssprog-stemmeføring-indhold). Der er et afrikansk ordsprog, som skaber et stærkt billede på dette: ”Det du gør, skriger så højt, at jeg ikke kan høre, hvad du siger”.

Kramme- og kyssemødet er kommunikativt udødeliggjort i mødet i 1989 mellem de to politiske statsoverhoveder Mikhail Gorbatjov og Erich Honecker fra henholdsvis Sovjetunionen og Østtyskland. Krammemødet  – som er kendt under overskriften ”Dødskysset” – er efterfølgende tillagt som symbolhandlingen for den kolde krigs afslutning og det kommunistiske Østeuropas kollaps.

Mødepolitik omfatter de retningslinjer og rammer, organisationer fastlægger for alle de interne og eksterne møder. Vi ved fra forskning at nærhed og tætte relationer skaber større mødeværdi, og at dette er tæt forbundet med skabelsen af tillid. Jo større tillid, des større mødeværdi. Vi ved også at færre hierarkier er godt for møder, hvor vi skal udvikle nye løsninger (samskabelsesmøder). Pointen er, at afstand alt andet lige mindsker mødeværdien.

Så er der naturligvis spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvornår en arbejdsgiver skal ensrette og regelbestemme en arbejdsplads, – og ikke mindst i hvilket omfang, det er optimalt at lave en adfærdspolitik som afviger væsentligt fra den omgivende verden. Et eksempel er brugen af slips på arbejdspladsen. »Hvis De vil komme på direktionsgangen, så må De købe et slips” sagde Mærsk Mc-Kinney Møller engang. Sådan er det ikke længere, hverken i A.P. Møller – Mærsk eller resten af erhvervslivet, for det er blevet Silicon Valley-cool at droppe slipset (citat fra Berlingske 18. juli 2018). Der er følgeligt en sammenhæng mellem krammepolitik og fødselsår, og initiativet fra Hørsholm er – nok -ikke foretaget med stor opbakning fra den yngre millennials generation.

Mødepolitikker kan være med til at skabe nogle ritualer, som kan giver ro i en meget foranderlig verden, hvor alt går stærkt, og vi skal forholde os til mange omskiftelige situationer i løbet af en dag. På det personlige plan er krammemødet- som starter med et kram – grænseoverskridende for mange mødedeltagere, og vi ender alle i situationer, hvor vi skal tage stilling til, om vi skal kramme eller ej. Når vi ved, hvordan vi skal forholde os, skaber møderitualer tryghed, og gør, at vi kan fokusere skarpere på indholdet af mødet.

Kram er situationsbestemte, og afhænger 100% af personerne, der mødes. Det er ikke noget man kan – eller bør –  lave regler om. Og netop fordi, kram kan være med til at styrke tilliden, er det ikke noget man skal modarbejde og forbyde. Mødeejer skal snarere fokusere på at understøtte og skabe en mødekultur for større værdiskabelse af alle de mange møder. Det ville give en bedre udnyttelse af borgernes penge at arbejde med mødeværdi end mødedistance i Hørsholm Kommune.

I tænketanken Morgendagens Møder har vi haft en livlig dialog om møder og mødeværdi. Hvor er du i udviklingen af dine møder? Har du en krammepolitik i din organisation?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.