KENDER DU KAFFEMØDET?

Af: Claus Sneppen

Kaffe er en mødeforstærker, og skal bruges med omtanke. Vi samles om den varme kaffe som aldrig før, og kaffemødet er blevet en institution i vores arbejde. Kaffen er nemlig med til at skabe en uformel og rituel tilgang til mødet, hvor vi kommer i øjenhøjde og har en oplevelse af at dele noget med hinanden. Kaffemøder kan både være de uformelle møder på gangen eller ved kaffemaskinen, men dækker også over mere formelle møder rundt om et mødebord.

Kaffemøder kan være meget værdifulde: Vi har længe vidst, at indtag af kaffe har en positiv effekt på vores individuelle præstationer, og nu har et studie fra UCLApåvist, at kaffen også har en positiv effekt på mødeværdien, når vi indtager den sammen. Kaffe får ganske enkelt deltagerne til at skabe mere relevant indhold – hovedsageligt fordi koffein øger mødedeltagernes opmærksomhed og parathed.

Hvis kaffemødet er værdiløst eller skadeligt, er det altså ikke kaffens skyld! Så er nok nærmere formålet for mødet, som er forkert – og så kan kaffemødet bliver synonym for spild af tid.

Kaffen er en mødeforstærker, der bringer mennesker tættere sammen og skaber en større opmærksomhed. Hvis mødet har det rigtige formål, kan du derfor roligt sige ja tak til kaffe, men hvis formålet med mødet har en potentiel lav eller negativ mødeværdi skal du takke pænt nej tak til mødet – og til mødeforstærkeren kaffe.

 

I tænketanken Morgendagens Møder har vi haft en livlig dialog om møder og mødeværdi. Hvor er du i udviklingen af din mødekultur? Bruger du kaffen rigtigt i dine møder? Skaffe

Hjælp?: Vil du gerne have inspiration til at forstå møder og mødeudbytter? Vi kan øge mødeværdien, så du kan få et større afkast på dine mange møder og mødepunkter.

Kender du mødet?: Vi publicerer en række ”kender du mødet” indlæg, som skal få dig til at reflektere over din mødevirkelighed (gerne med et smil).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.